Vi udgiver tegneserier!

Kommer i 2020!

Mød privatdetektiverne Altai og Jonson. I 70'ernes San Francisco kæmper de en hård kamp for at skrabe penge sammen til smøger og fadøl - nogle dage er de tilmed nødt til at arbejde for at det skal lykkes!

Serien om Altai og Jonson er skabt af Tiziano Sclavi, der nok mest er kendt for at være manden, der opfandt Dylan Dog, og Giorgio Cavazzano, som vi kender herhjemme som tegneren bag utallige historier i Jumbobøgerne.

Shadow Zone har længe haft kig på serien om Altai og Jonson, men det var ikke bare sådan, at få den hevet i land - for rettighedshaverne havde ikke noget trykmateriale ... og uden trykmateriale, ingen serie på dansk! Men - efter mange lange forviklinger, der involverede både den italienske mafia og Vatikanet i Rom - lykkedes det os omsider at skaffe trykmateriale! :) Hvis du klikker på den grønne knap herunder, kan du på Facebook læse om vores desperate forsøg på at få fingre i serien, og hvordan vi faktisk i første omgang måtte give op (det var før den italienske mafia og Vatikanet kom ind i billedet).

Shadow Zone Serier udsender hele serien om Altai og Jonson i tre bind, der udkommer i 2022.
GLÆD DIG!

Læs mere nu!
Modify your subscription    |    View online
Shadow Zone

Indhold © ShadowZone 2021